Reklame: Denne side indeholder annoncelinks. Vi kan modtage provision, hvis du køber via linksene.

Regler for vinterdæk i Danmark: uegnede dæk, bøde og pigdæk

Senest opdateret: 18. november 2026

Reglerne for vinterdæk i Danmark forbyder siden 1. juli 2025 dæk, der er åbenbart uegnede til føret, men de sætter ingen dato for vinterdæk. Kører du på sommerdæk på is og sne, risikerer du ifølge FDM en bøde på 1.000 kroner per dæk. Hvornår du bør skifte, står i guiden om hvornår du skal have vinterdæk på.

En snedækket landevej mellem flade marker med hvide kantpæle i skumringen og et par forlygter langt ude på vejen.
AI-genereret illustration. Viser ikke en bestemt dækmodel eller en test.

Kort svar: ingen datobaseret pligt, men forbud mod uegnede dæk

Danmark har ingen periode, hvor vinterdæk er påbudt. Reglen handler om føret. FDM skriver i sin oversigt over regler for vinterdæk i Danmark og andre lande, at det siden 1. juli 2025 har været et lovkrav, at du ikke må køre med såkaldt «åbenbart uegnede» dæk til kørsel i det konkrete føre. Ifølge FDM betyder det, at du ikke lovligt må køre på is- og sneglatte veje med sommerdæk.

Færdselsstyrelsen formulerer kravet sådan i sin vejledning om dæk: dæk må ikke være «åbenbart uegnede til kørsel i det konkrete føre». Styrelsen tilføjer, at det gælder for alle køretøjer, også tohjulede. Hvis du ikke skifter til vinterdæk, er det ifølge styrelsen vigtigt, at du ikke kører på dage med risiko for sne, is og sjap.

FDM kalder i artiklen om, at nye regler om vinterdæk kan komme på glatis (7. oktober 2025), ændringen «meget forsigtig». Ifølge FDM tilføjede Folketinget sætningen «at køretøjet ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk» til færdselsloven. Reglerne tvinger ingen til at købe vinterdæk, men kræver, at bilen bliver stående i vinterføre, hvis dækkene ikke egner sig.

De øvrige lovkrav til dæk gælder hele året. Færdselsstyrelsen nævner blandt andet mindst 1,6 mm mønsterdybde på en personbil, dæktryk efter bilfabrikantens anvisning og samme størrelse og type på dækkene på samme aksel. Til is- og sneglatte veje anbefaler FDM mere: mindst 3 mm og 3PMSF i regeloversigten, men mindst 4 mm i guiden om vinterdæk til bilen. Mønsterkravet og begge FDM-tal er forklaret på siden om mønsterdybde på vinterdæk.

M+S og 3PMSF: hvad Færdselsstyrelsen og FDM siger

Færdselsstyrelsen skriver, at vinterdæk er mærket enten «M+S» eller både «M+S» og «3PMSF». Mærkningerne «M+S», «MS» og «M&S» betyder ifølge styrelsen, at dækket er et typegodkendt vinterdæk. 3PMSF, det alpine symbol med snefnug, betyder, at dækket er særligt egnet til de hårde vinterdage med sne og is på vejene. Styrelsen kalder et 3PMSF-mærket dæk «det bedste dæk, hvis der er sne på vejen».

Kilderne bruger ikke samme ord om 3PMSF i hårdt vinterføre, og forskellen er værd at kende:

KildeHvad den skriver om 3PMSF i hårdt vinterføre
FDM’s regeloversigt (21. september 2026)Dækkene skal i vinterføre som minimum være mærket M+S, og i hårdt vinterføre skal de også være mærket 3PMSF
FDM’s artikel fra 7. oktober 2025Myndighederne anbefalede 3PMSF, en anbefaling der kun gælder i såkaldt hårdt vinterføre
FærdselsstyrelsenNår politiet fraråder al udkørsel i ekstremt vintervejr, bør kørsel kun foretages med 3PMSF-mærkede dæk og vinterberedskab

FDM påpeger, at hårdt vinterføre ikke er defineret præcist, og at det ifølge loven er den enkelte politibetjent, der vurderer det. FDM’s anbefaling er derfor at vælge 3PMSF-mærkede vinter- eller helårsdæk. Det er en anbefaling, ikke et lovkrav. Hvor du finder mærkerne på dækket og på EU-dækmærket, står på siden om mærkning af vinterdæk, og om helårsdæk lever op til reglerne, gennemgår siden om helårsdæk og reglerne.

Bøden for uegnede dæk: 1.000 kroner per dæk

Bliver du stoppet af politiet, og bilen har uegnede dæk, risikerer du ifølge FDM’s regeloversigt en bøde på 1.000 kroner per dæk. FDM gentager beløbet, 1.000 kroner for hvert uegnet dæk, i artiklen om at manglende vinterdæk kan få betydning for din forsikring fra 19. november 2025. Færdselsstyrelsen skriver uden beløb, at du kan få en bøde, hvis du kører med dæk, som er åbenbart uegnede i forhold til vejrforholdene.

Du får altså ikke bøde for at mangle vinterdæk på en bestemt dato. Bøden kommer på tale, når politiet standser dig i vinterføre og vurderer, at dækkene er åbenbart uegnede til føret. FDM’s advokat siger i samme artikel, at der ifølge lovens bemærkninger ikke skal gives bøde i såkaldte gråzonetilfælde, men kun hvor dækkene vurderes at udgøre en risiko for sikkerheden og fremkommeligheden. Hvordan politiet vurderer det konkrete føre, kan ingen kilde garantere på forhånd.

FDM beskriver også, at politiet allerede har brugt reglerne. En bilist blev sigtet efter at have ramt autoværnet på en strækning med frost og is, og en anden blev sigtet for at køre på sommerdæk i vejr med risiko for isslag.

Forsikring efter et uheld

Ifølge FDM kan uegnede dæk også få betydning for forsikringen. Det er op til det enkelte forsikringsselskab at vurdere dækningen, og ved uenighed kan Forsikringsankenævnet træffe afgørelse. Forsikringsoplysningen opfordrer til at tjekke vilkårene for krav til dæk og siger, at der i sidste ende skal være en årsagssammenhæng, hvis forsikringen ikke skal dække.

Selv hvor kaskoforsikringen måske ikke dækker din egen bil, vil ansvarsforsikringen ifølge Forsikringsoplysningen fortsat dække, medmindre der er tale om grov hensynsløshed, eller selskabet særskilt har oplyst, at det kan rette krav for ansvarsudgiften.

Pigdæk: 1. november til 15. april, på alle hjul

Pigdæk er reguleret af en fast periode. Færdselsstyrelsens Vejledning om syn af køretøjer (1. april 2026) gengiver § 18: på bil, motorcykel, stor knallert og registreringspligtigt påhængskøretøj må pigdæk kun anvendes i perioden fra 1. november til 15. april, og kun hvis alle køretøjets eller vogntogets hjul er forsynet hermed. Antallet af pigge skal være tilnærmelsesvis det samme for alle hjul. Reglerne i Sverige og Norge og hvorfor Dækkompas ikke viser pigdæk, står på siden om pigdæk.

Trailer og campingvogn

Færdselsstyrelsen vurderer, at dæktypen (sommerdæk eller vinterdæk) på et påhængskøretøj som udgangspunkt ikke er afgørende for køretøjets vejgreb i vinterføre. FDM gengiver styrelsens vurdering sådan, at reglen om åbenbart uegnede dæk ikke medfører særlige krav til dæktype på anhængere og campingvogne til lette køretøjer.

Pigdæk er undtagelsen: § 18 kræver pigdæk på alle vogntogets hjul. Kører bilen med pigdæk, skal et registreringspligtigt påhængskøretøj derfor også have det.

Regler i Sverige, Tyskland og Norge

Kører du over grænsen, gælder landets egne regler. Oversigten nedenfor bygger på myndighedernes egne tekster:

LandKrav om vinterdækMønsterdybde om vinterenPigdækKilde
DanmarkIngen periode; dæk må ikke være åbenbart uegnede til føret1,6 mm (personbil)1. november til 15. april, på alle hjulFærdselsstyrelsen
Sverige1. december til 31. marts, når der er vinterväglag3 mm for almindelige personbiler i samme periodeIkke 16. april til 30. september, medmindre der er eller kan blive vinterväglagTSFS 2009:19, Transportstyrelsens side om vinterdäck
TysklandVed glat føre som is, sne og sjap skal alle hjul have dæk efter StVZO § 36 stk. 41,6 mm i hovedmønsteret (StVZO § 36 stk. 3); intet højere vintertalDækkompas tager ikke stilling; se siden om Tyskland, eller spørg de tyske myndighederStVO § 2, StVZO § 36
NorgeSommerdæk kan ikke bruges på vinterføre3 mm fra 1. november til første søndag efter 2. påskedagSamme periode, på alle hjulStatens vegvesen

Sveriges krav om mindst 3 mm mønster fra 1. december til 31. marts ved vinterväglag står i TSFS 2009:19 § 5, og samme forskrift forbyder dubbade däck fra 16. april til 30. september, medmindre der er vinterväglag, eller det kan befaras. Transportstyrelsens side om vinterdäck beskriver kravet om vinterdæk i samme periode ved vinterväglag. Detaljerne om 3PMSF og danskregistrerede biler står på siden om vinterdæk i Sverige.

Det tyske krav står i StVO § 2 stk. 3a. Mindstekravet til mønsterdybde på 1,6 mm står i StVZO § 36 stk. 3. Om pigdæk er tilladt i Tyskland, tager Dækkompas ikke stilling til, fordi vi ikke har en tysk primærkilde om det; spørg de tyske myndigheder før turen. Resten står på siden om vinterdæk i Tyskland.

Statens vegvesens side om krav til dekk har særlige datoer for Nordland, Troms og Finnmark, som står på siden om vinterdæk i Norge.

Ofte stillede spørgsmål

Er det lovpligtigt at have vinterdæk på bilen i Danmark?

Nej, ikke på en bestemt dato. Kravet er, at dækkene ikke må være åbenbart uegnede til det konkrete føre. Har du sommerdæk på, skal bilen ifølge FDM blive stående, når der er vinterføre.

Må man køre med sommerdæk på den ene aksel og vinterdæk på den anden?

Færdselsstyrelsen kræver, at dækkene på samme aksel har samme størrelse og er af samme type, mens reservehjulet kan afvige, hvis det er nødvendigt. FDM skriver i sin guide om vinterdæk til bilen, at det er et lovkrav, at der sidder M+S-mærkede dæk på alle fire hjul på en personbil. Det krav står ikke i Færdselsstyrelsens vejledning, som kun nævner samme størrelse og type på samme aksel, så kilderne siger ikke det samme. FDM’s råd er vinterdæk på alle fire hjul.

Læs også

Vil du vide, om dine vinterdæk må køre en sommer mere, så læs om vinterdæk om sommeren. Skal du vælge nye dæk, starter du på forsiden om vinterdæk, hvor typer, størrelser og de modeller, der er dokumentation for, er samlet.